Livets febrile hemmeligheder

”Er ved at læse Pontoppidans Totenreich, som fængsler mig.”

Sådan skrev tyske Thomas Mann i sin dagbog i december 1920. De fleste danskere deler utvivlsomt Thomas Manns glæde ved Henrik Pontoppidans forfatterskab. Men hvor man ofte betragter Pontoppidan som en del af den litterære realisme og til tider også som elev af Georg Brandes, tilhører Mann en helt anden tradition: Den metafysiske roman og et ekko af den tyske romantiks dunkle dyrkelse af livets mørke strømme.

Livets febrile hemmelighederbeskriver, hvordan Pontoppidan og Mann har langt mere tilfælles end som så. Med fokus på PontoppidansDe Dødes Rige(1912-16) og MannsTrolddomsbjerget(1924) viser Rasmus Vangshardt, at Mann kan have været væsentligt mere inspireret af danske Pontoppidan end hidtil antaget, men også at Pontoppidans forfatterskab gennemstrømmes af en romantisk og metafysisk forestillingsverden, som han delte med fillosofferne Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche – og med Thomas Mann.

Det giver samtidig anledning til en revurdering afDe Dødes Riges slutning: Siden bogens udgivelse har litterater diskuteret, hvorvidt dens slut-utopi er beundringsværdig eller tynd. MenLivets febrile hemmelighederpåpeger noget ganske andet: Der findes slet ikke nogen utopi.

Højde: 22.0

Bredde: 14.3

Nettovægt: 0.278 kg

Bruttovægt: 0.278 kg

Antal Sider: 161

Forfatter: Rasmus Vangshardt

Bogform: Paperback

Forlag: Forlaget Spring