Gennem tid og rum

Verden i flere dimensioner

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.

Nye videnskabelige redskaber og nye filosofiske tilgange åbner for historier om rumrejser og udforskning af planeterne. Og en ny oplevelse af tiden i det urbaniserede og industrialiserede samfund danner baggrund for forestillinger om en teknologi der gør det muligt at rejse i tiden. Endelig bliver mikroskopet udbredt, hvilket fører til historier om udforskning af atomet – der jo på mange måder kan ligne et solsystem.

Dette ekspanderende verdensbillede skaber interesse for historier om rummet og tiden. Selve opdagelsen og udviklingen af teknologierne er i fokus i flere historier, men der er også nogle, som fokuserer på hvordan mennesker reagerer, når de mere eller mindre frivilligt bliver flyttet i tid og rum, enten ved mystiske forløbere til H. G. Wells’ tidsmaskine, eller i kraft af naturfænomener. Der er også forfattere der forestiller sig at mennesker bliver lagt i kunstig dvale og først vågner op i fremtiden.

Dette udvalg af historier om tid, rum og mikroskopiske dimensioner bringer historier fra Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig og Rusland. Det viser at fascinationen af det nye verdensbillede og begejstringen for udforskningen af verden var ganske udbredt i perioden.

Niels Dalgaard: Da science fiction blev moderne

Harry Gore Bishop: På Mars-ruten
Claus Grunert: Pierre Maurinacs eventyr
Otto Stiegele: 3270
Hans Dominik: Rejsen til Mars
Anton Tjekhov: De flyvende øer
Maurice Renard: Tidstågen
Grant Allen: Pausodyne: En stor kemisk opdagelse
Edward Page Mitchell: Uret der gik baglæns
Kurd Laßwitz: På sæbeboblen
Edward Everett Hale: En måne af mursten

Gennem tid og rum Efterord ved Niels Dalgaard

Om forfatterne