Det gule hus

“Der er en intensitet og en dresseret vildskab i Elíassons prosa, som er uden sidestykke … Vi er nede i det ultrakorte format på ganske få sider, hvor der hverken er plads til løs tale eller floromvunden snak. Her er hverdagssitutioner trukket præcist op, og så lurer der et eller andet fælt i historierne.”

“29 florlette noveller, der imidlertid med dybe sug af melankoli, stille simrende humor og poetisk nærvær, er en ubetinget og indgribende fornøjelse at læse.”

“… korte, minimalistiske og meget intense stykker bygget op omkring en situation, en stemning, et billede, der vider sig ud i fortættet betydning. Han skriver med en fantastisk ro om de mest dramatiske ting.”

“… en beregnende dramatik-fuser, en leg med identifikation og marginale eksistenser. Bedst som læseren tror, at nu er der forløsning for alle pengene, ja, så sker der ikke noget … Og det er netop det fede!”

“… en egen korthuggen antydningskunst, der lader visse handlingselementer stå som tegn, som sære emblemer i et univers, der til den ene side forekommer realistisk genkendeligt, men som til den anden side vider sig ud mod metafysikken.”

“… noget af det bedste jeg har læst i år. Hvis du kun skal læse en novellesamling i år, så vælg 'Det gule hus'.”

“Meget flotte og stemningsmættede noveller i en minimalistisk stil. Der er en helt særlig nøgternhed over skrivestilen, der trækker på naturen og isolationen som inspirationskilde.”