Dagen og vejen

”Så er det forår igen …” Alle de fugle, der synger, alle de anemoner i skovbunden, så dejligt at se, og selvom der jo ikke er blade på træerne endnu, så er knopperne klar til at folde sig ud – jo, nu er det forår … og så skinner solen. ”Så er det naturen, der kræver sin ret”, og det gør gærdesmutten, den lille, kønne fugl med de opretstående halefjer, der flyver over stien lige foran mig også. Den synger så smukt så smukt! Jeg står helt stille og håber så, den bliver siddende lidt længere i busken lidt længere inde mellem træerne. Nå, der fløj den så igen. En solsort ta’r over og overdøver næsten alle småfuglene. ”Gør vi det vigtige målbart, eller gør vi det målbare til det vigtige?” Den får jeg lige fra en yngre kvinde, jeg falder i snak med. En oplevelse i naturen kan ikke måles. Man kan selvfølgelig godt se på en go’ lang gåtur som ”sport” og måle antal skridt og kalorieforbrug, men så ”forkorter man livet” ifølge den franske filosof Frédéric Gros, hvis jeg ellers har forstået ham rigtigt.